RECEPTFORNYELSE

Du kan bestille din faste medicin online ved at logge på hjemmesiden via linket nedenfor. Al bestilling af ny medicin eller VANEDANNENDE medicin kræver kontakt med lægen.

OBS:Når klinikken er lukket pga ferie/kursus vil medicinbestilling via hjemmesiden være blokeret. Bestilling via Fælles Medicinkort App kan vi ikke blokere, og de vil ikke blive behandlet, før vi er tilbage i klinikken.

 

TIDSBESTILLING

Online tidsbestilling er kun til IKKE-akutte henvendelser. Hvis du ønsker en akuttid skal du ringe til klinikken.                                                                                                                      

E-KONSULTATION

Du kan her skrive korte spørgsmål og/eller beskeder til lægen og få svar på prøver. Dette modul er ikke til medicin-/ tidsbestilling eller akutte henvendelser, da svartiden kan være op til 5 hverdage.

E-KONSULTATION. Her kan du booke en tid eller forny din recept...

ÅBNINGSTIDER

ÅBNINGSTID

Klinikken er åben mandag til fredag kl. 8-16.
Tirsdag er der sen konsultation til kl 17.
Konsultation kun efter aftale.
 

Sommerferielukket fra 23.7.-17.8.

Ved behov for lægehjælp henvises til:

Merete Rubeck Petersen: 39674828 og

Ida Koch og Marianne Brodersen: 39660122

TELEFONTIDER

Telefonkonsultation: 
 Mandag - fredag kl. 8-9.
Her er det muligt at tale med lægen.  
Tidsbestilling og receptfornyelse: 
 Mandag - fredag kl. 9-12.
 
Kan vi ikke komme til telefonen pga. travlhed, er telefonsvarer sat til. Følg venligst anvisningerne.
Udenfor klinikkens åbningstider  henvises til Region Hovedstadens Akuttelefon 1813, hvis du har brug for hjælp. 1813 bemandes af læger og sygeplejersker. HUSK ved akut livstruende sygdom da ring 112.

VACCINATION

INFLUENZAVACCINATION

Årets vaccine beskytter både mode den almindelige influenza og den nye H1N1 A-influenza. Vaccinen beskytter de fleste, men ikke alle. Du kan godt få influenza selv om du er blevet vaccineret, men oftest et mildere forløb.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination, hvis du tilhører en risikogruppe. er du i tvivl om du bør vaccineres, så kontakt klinikken via mail eller pr. telefon.

SYMPTOMER

Influenza viser sig ved PLUDSELIG feber (over 38 gr.), muskelsmerter, ondt i halsen, hoste og i nogle tilfælde diarré. Sygdommen varer oftest 2-7 dage. For de fleste er influenza en mild sygdom, men for nogen kan den være meget alvorlig.

UNDGÅ AT SMITTE

Influenza smitter via små dråber fra hoste, nys og lignende. Sygdommen bliver spredt, hvis du indånder dråberne eller får dem på hænderne og derefter rører ved øjne, næse eller mund.

BIVIRKNINGER

Du kan blive øm der, hvor du er blevet stukket, få feber eller blive lidt utilpas. Vaccinationen kan IKKE i sig selv give influenza.